5 gode råd til lak på neglene


Åhhh det er så skønt når sommeren kommer, og det bliver tid til at få fødderne frem. 

Jeg elsker at have farve på neglene, når sandalerne skal på, men er det sundt for neglene? Nej det er det faktisk ikke, det ødelægger det beskyttende lag, neglen selv danner for at holde neglene sunde og stærke.
Men når det så er sagt, så er der nogle ting man selv kan gøre, for at styrke neglene og skade neglene mindst muligt når man bruger lak.

1. Sørg for at pleje dine negle hele året, med en god og styrkende negleolie, så neglen er stærke og modstandsdygtige. Det er også en rigtig god idé, at give neglen olie et par timer inden du ligger lak på. Det beskytter, og mindsker risiko for neglesvamp og udtørring af neglen. 

2. Brug altid en god underlak, så neglen beskyttes mod svamp, og der ikke trænger farvepigmenter ned i neglen. Specielt de røde farver, kan give misfarvninger på neglene, når du har taget lakken af. Måske har du prøvet det? at neglen er gullig når du tager lak af.

3. Brug gode lakker og underlakker, der ikke indeholder alt for mange kemikalier. Heldigvis er der mange Brands på markedet, der er bevidste om at mindske kemi i deres produkter. 

4. Det kan være lidt svært, men gør et forsøg på, at lakken kun kommer på neglen, og ikke på huden. Neglen er mere modstandsdygtig end huden.

5. Det sidste råd i denne omgang er, brug ikke lak til at dække over negleproblemer, det kan gøre skaden værre. Få istedet hjælp hos din fodterapeut. 

Og lige et par bonusråd - Hold pause med lak i perioder, så neglene kan styrke sig naturligt. Det er feks. oplagt om vinteren, når de alligevel er pakket væk. Og brug også negleolie i de perioder du har lak på, det styrker stadig neglen.

Det var det for nu, ud og luft fødderne, med farve på.... og skriv gerne hvis du har spørgsmål.

Mange hilsner

Rikke

 

 


Indsend en kommentar